Gå til sideindhold
Payoff med teksten For fremtidens voksne
Projektlaboratoriet / Næstved Kunstby / Kunstby Festival 2021

Næstved Kunstby Festival 2022

festivalen er slut - en fantastisk uge med kunstbyværker er slut

I løbet af hele festivalperioden havde vi besøg af en perlerække af grafittikunstnere fra Europa og såga en helt fra New York.

Alle kunstnere kom med noget helt specielt indenfor deres stilart. 

 

Hele dette utrolige line up af kunstnere til årets Næstved Kunstby Festival er kurateret for at vise talent, bredde og diversitet. 31 midlertidige værker blev skabt på festivalpladsen på Bredstrædeparkringen. Guidede ture,  maleworkshops, og mange snakke med kunstnerne gav mange borgere en stor oplevelse i løbet af hele ugen. Festivalen løftede himlen og sluttede med et brag ved Royal Run arrangementet, med Livepainting, streetdance, DJ Typhoon feat. Thomas Agergaard (Sax)m.fl.. Besøg på pladsen af HKH kronprinsesse Mary, som lavede et lille stencilværk  og fik overrakt en del af et CMP værk. 

 

 

Formålet er at inspirere Fremtidens voksne og alle andre borgere - og gøre dem stolte af byen.

Om Næstved Kunstby:

Den unikke samling af gavlmalerier i Næstved Kunstby er malet af kunstnere fra byer som New York, Barcelona, Hamborg, Sao Paulo, München, Berlin, Amsterdam og Paris. De er alle anerkendte graffitikunstnere på et niveau man normalt ikke ser i Danmark. Samtlige kunstnere har malet officielle gavle på den internationale scene men intet andet sted findes de samlet som i Næstved.

Næstved Kunstby er et produkt af fortællingen om et selvorganiseret, kreativt og lokalt graffitimiljø der gennem mere end 30 år har givet Næstved en særlig status indenfor international Hip Hop- og graffitikultur. Fordi Næstved Kunstby er bygget på lokal graffitikultur og fordi projektet har som mål at inspirere og påvirke de unge i en kulturel retning, siger kunstnerne ja til at besøge og male et værk her i verdens mindste storby.

Med et stærkt koncept og en lokal forankring, er Næstved Kunstby verdens eneste byrumsprojekt af sin slags. Næstved Kunstby har i over 10 år bidraget til byens kulturelle profil gennem udvikling af kedelige og glemte overflader i byens rum. Der er blevet skabt en ny fortælling om Næstved og bygget videre på den lokale stolthed.

Næstved Kunstby og Næstved Kunstby Festival vil inspirere fremtidens voksne og 

give byens borgere uventede kulturelle oplevelser på internationalt niveau.

Gå en tur i Næstved Kunstby og oplev denne smukke by og se hvordan gavlmalerierne er integreret i byens rum. 

 

Hør baggrundshistorier og find vejen rundt i 

kunstbyen med ”Kunst i Næstved” appen 

Se indtryk fra sidste års festival -Tak til SPIN05 for filmen



Senest opdateret 16.06.2022 11:54 af CPOPP
Apricore logo