Velkommen til Næstved Ungdomsskole
Næstved Ungdomsskole præsenterer en ungdomsskole-kultur, hvor de unges horisont og samfundsbevidsthed udvides. Vi arbejder bevidst med tolerance og respekt, for at fremme et fordomsfrit og ligeværdigt møde mellem mennesker. Vi stimulerer unge iværksættere, der efter eget initiativ brænder for at skabe kultur, for dermed på sigt at bidrage til udviklingen af kommunens kulturelle vækstlag. Vi er en holdningsskole, som styrker vi-kulturens sunde tankesæt.
Vi tilstræber originalitet ved at tilbyde nutidens unge dét andre ikke tilbyder. Vi vil berige fremtidens voksne. Inspirerer fremtidens voksne. Uddanne fremtidens voksne.
Næstved Ungdomsskole er et anerkendt skole- og fritidstilbud, for alle unge i alderen 13 – 25 år med tilknytning til Næstved kommune. Vi tilbyder heltidsundervisning, klub & cafetilbud fordelt geografisk i hele Næstved, fritidsundervisning, ungdomshus, samt kulturelle projekter.
Edutainment For Fremtidens Voksne
Næstved Ungdomsskole arbejder i fællesskab med fremtidens voksne om, at skabe rammerne for et mere aktivt og endnu bedre ungdomsmiljø i Næstved Kommune. Et miljø, hvor du som ung kan udvikle dig selv og blandt andet styrke dit sociale netværk, møde nye og gamle venner og være i kontakt med dygtige, engagerede og seje medarbejdere.
Næstved Ungdomsskole er stedet hvor du kan afprøve dine evner og dygtiggøre dig inden for en lang række fag. Aktiviteterne kan supplere din skolegang eller inspirere til nye fritidsaktiviteter og ting du kan blive helt vild god til.