Næstved kunstby er gavlmalerierne i Næstved.
Alle Næstved Kunstby værker er udført af en række internationale kunstnere, kurateret for deres retningsskabende arbejde og engagement i graffiti-kulturen.
Næstved Kunstby står på skuldrene af et unikt og selvorganiseret graffitimiljø, der gennem mere end 30 år har givet Næstved en særlig status inden for international Hiphop- og graffiti kultur.
læs mere her: www.naestvedkunstby.com
Gå en tur i Næstved Kunstby
Hele byen er galleri for en farverig og unik oplevelse i stort format, du ikke ser tilsvarende andre steder i verden. Flere af kunstnerne finder du rundt omkring i verden, men i Næstved Kunstby optræder de samlet, let tilgængeligt og integreret i byens rum. Næstved Ungdomsskole tilbyder guidede ture. For skoleklasser er det pt. gratis via åben skole.
Bestilling af og information om guidede ture:
* For skoler, ungdomsuddannelser, uddannelsesinstitutioner mv. kontakt Hanne Heunicke hheunicke@gmail.com
* For firmaer, fødselsdage, foreninger mv. - kontakt Marianne Bonde mariannebonde58@gmail.com
På egen hånd i Næstved Kunstby
Gå på opdagelse i Næstved kunstby på egen hånd. Nederst på denne side er et kort over maleriernes placering, og det kan anbefales at hente appen "Kunst i Næstved" og vælge turen om Næstved Kunstby. Benyt især audiofunktionen, da der er speak og musik til hver billede.
Lær med Næstved Kunstby
Næstved Ungdomsskole har udviklet undervisningsmaterialer til forskellige fag i skolen, som alle tager udgangspunkt i værkerne i Næstved Kunstby.
Materialerne kan bruges i grundskolen og ungdomsuddannelserne. De er målrettet henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser.
Mange af opgaverne kan også være sjove at bruge i familien.
Yderligere info kontakt: Hanne Heunicke hheunicke@gmail.com eller Marianne Bonde mariannebonde58@gmail.com
Du finder materialet på skoletjenestens hjemmeside. Klik her.
Leg med Næstved Kunstby
Der er skabt en fantasisk lille inspirationsbog for børn og barnlige sjæle. Med billeder af gavlmalerierne i Næstved Kunstby og en masse sjove opgaver. Bogen findes i trykt form, men kan ses eller printes her (PDF)
Næstved Kunstby håber at kunne inspirere til kreativitet i byrummet. Børnenes Gavlmaleri er et helt særligt gavlmaleri, som er skabt af børn. Om Børnenes Gavlmaleri
Kulturens baggrund i Næstved
Hør denne podcast, hvis du vil kende historien om, hvordan og hvorfor det er lykkedes for Næstved, som relativ lille provinsby, at blande sig med de store byer i Europa og verden. Hvad er det med Næstved og Graffiti?
Podcasten hedder "Næstved Kunstby" og er tilgængelig på alle podcast platforme.
Du kan også finde den i dette link.
Produceret af Thirdear / Miriam Nielsen til Næstved Kunstby / Næstved Ungdomsskole.
Voiceover oplæst af Krister Moltzen. Musik af Hvid Sjokolade. Tak til alle de medvirkende.